Den nye triumfbue
(Paris) (Frankrig) (Seværdighed)

 
21-04-2012
Paris

I Finansdistriktet ligger en af de nyere seværdigheder i Paris. Det er den nye triumfbue (grande arche) som er tegnet af den danske arkitekt Spreckelsen. Man kan tage elevatoren op til toppen og nyd udsigten, og oplev stemningen i et stykke af Paris.

I 1982 udskrev den franske præsident François Mitterrand en international arkitektkonkurrence. I konkurrencen efterlyste man et kommunikationscenter, som samtidig kunne fungere som et arkitektonisk monument. Konkurrencen blev vundet af den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen i samarbejde med civilingeniør Erik Reitzel. Deres projekt var formet som et vartegn, der forener de moderne glas- og stålbygninger i forretningskvarteret La Défense med den historiske del af Paris. Vartegnet fik navnet ”La Grande Arche”, den store ark, og kaldes i Danmark også for ”den nye triumfbue”.

Bygningen er den foreløbige afslutning på en flere kilometer lang historisk akse, der løber gennem Paris. Den begynder ved museet Louvre og går blandt andet over Concordepladsen og den store, gamle triumfbue, før den ender ved bydelen La Défense.

Med den nye nye triumfbue hylder Spreckelsens menneskeheden. Af samme grund kaldte han den Menneskehedens Triumfbue. Den har form som en kube med et hul i midten, der fungerer som et vindue mod verden.

Triumfbuen er 111 meter høj, 107 meter bred og 112 meter dyb.

Den stod færdig i august 1989, præcis 200 år efter Den Franske Revolution. I dag indeholder de to sidebygninger blandt andet regeringskontorer, mens tagsektionen rummer et udstillingscenter.

Adresse: Parvis de la Défense, 92044 Paris La Défense






(Kort / Steder i nærheden) (Rutevejledning)




 
 
Find information om: rejseguide ferie Skiferie rejse rejser ferieguide
(Hovedkategori: Seværdigheder) Paris Frankrig Seværdighed