Galapagos ørene
(Ecuador) (Seværdighed)

 
31-08-2011
Ecuador

Galápagosøerne (Officielt navn: Archipiélago de Colóner) består af 19 vulkanske øer, der ligger spredt over Stillehavet 972 km vest for Ecuador. Øerne er en del af Ecuador.

Navnet kommer fra det spanske ord Galapago som betyder saddel, og som henviser til ligheden mellem de store Galapagos-landskildpadder, som lever på øerne, og en spansk saddel.

Øerne er især kendt for deres helt unikke fauna, som bl.a. bidrog til, at naturhistorikeren Charles Darwin kunne udarbejde sine teorier om arternes oprindelse, da flere fuglearter og Galapagos-skildpadderne er forskellige på de forskellige øer.

Galapagosøerne blev i 1978 optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og i 2001 blev yderligere maritime reservater optaget på listen.

Øerne er mellem 1 million og 3 millioner år gamle.

Den første europæer, som besøgte Galapagosøerne i 1535, var biskoppen af Panama, Tomás de Berlanga, hvis skib kom ud af kurs under en rejse fra Panama til Peru. I mange år var øerne base for hvalfangere og pirater, som brugte dem og for forsyninger af drikkevand og kød, som ofte var i form af de store Galapagos-skildpadder. Ørene havde ingen faste beboere.

I 1832 kom øerne under Ecuador, men de forblev stadigvæk ubeboede i mange år. Senere i året 1835, trehundrede år efter at øerne blev opdaget af Tomás de Belanga, besøgte Charles Darwin dem, og under hans 4 uger lange ophold indsamlede han en mængde biologiske prøver.

Øerne blev officielt nationalpark i 1959.

Øgruppen består af 16 større øer, 10 små øer og 8 klippeskær. Der er ca. 23.000 indbyggere, som bor på 5 af øerne og hovedsagelig i 3 byer.

Isla Santa Cruz er øgruppens næststørste ø med et areal på 986 km² og med den største befolkning. Øens højeste punkt er Cerro Crocker på 864 m.o.h. Hovedbyen på øen er Punta Ayora, hvor bl.a. det berømte Charles Darwin Forskningscenter findes.

Isla Isabella er 4588 km² stor og størrelsesmæssigt klart Galapagosøernes største ø. Dens areal udgør 58% af øernes samlede landareal. Der findes to mindre byer, Puerto Villamil og Santo Thomas på øen. På Isla Isabella ligger 5 af Galapagosøernes 6 aktive vulkaner, nemlig Volcán Wolf, Volcán Darwin, Volcán Alcedo, Volcán Cerro Azul og Volcán anto Tomás.





Adresse: Isabela Island Ecuador

(Kort / Steder i nærheden) (Rejseplan)





 
 
Find information om: rejse rejseguide ferie ferieguide Skiferie rejser
(Hovedkategori: Seværdigheder) Ecuador Seværdighed